Belysningsbranchen Danmark afholder igen kursus- og konferencedagen Indendørsbelysningsdagen.
Indendørsbelysningsdagen retter sig mod det professionelle belysningsmarked og henvender sig til bygherrer, kommuner, stat, rådgivere, arkitekter, lysdesignere og belysningsvirksomheder, der ønsker at blive opdateret på, højaktuelle og relevante emner fra den professionelle danske belysningsverden.
Temaet for dette års kursus- og konferencedag bliver Bedre Lys til Mennesker og her vil vi give deltagerne kendskab til hvordan kunstigt lys påvirker mennesker og hvad man i dag er i stand til at gøre med kunstigt lys i bl.a. kontorer, institutioner, undervisningslokaler osv.
Der vil desuden være indlæg om hvad Bygningsreglementet siger om kunstig belysning, hvad der driver udskiftning til bedre belysning, når de store besparelser allerede er opnået samt en paneldebat, hvor vi vil diskutere om vi skal lave lys efter en standard eller for de mennesker der opholder sig i lokalerne.
Endelig er der rig mulighed for i pauserne at netværke og besøge miniudstillingen, hvor belysningsvirksomheder udstiller aktuelle produkter og løsninger.
Konferencen finder sted den 12. marts i Odense Congress Center.
Indendørsbelysningsdagen 2026 er nu åben for tilmelding, og du kan læse mere om programmet samt foretage din tilmelding på linket her: www.indendorsbelysningsdagen.dk
Vi har begrænset antal pladser, så skynd dig at få tilmeldt.