Det er med stor glæde, vi kan fortælle, at Lampas genindtræder som medlem hos FABA.
Lampas har jo en glorværdig historie, og har stået for design, udvikling og produktion af en hel række danske designklassikere specielt til byrum, stier og pladser. Designudviklingen er sket i et tæt samarbejde med danske designere og arkitekter. Friis & Moltke har designet en del af klassikerne, og ligeså har en hel række af danske arkitekthuse været inde over – såsom Schmidt Hammer Lassen, Peter Bysted, Cubo og i de seneste tre år også VE2. I dag holder Lampas til i Kolding, hvor både udvikling og produktion er samlet. I FABA regi er vi glade for igen at få Lampas som medlem, efter at Lampas har gennemlevet en noget turbulent tid med forskellige ejere. Siden 2018 har HITSA-koncernen ejet Lampas som satser på igen at få Lampas tilbage som producent af enestående dansk belysning. Indsatsen har allerede båret frugt, da Lampas og VE2 i 2020 vandt en Red Dot: Best of the Best Award med belysningsserien NYE.https://belysningsbranchen.dk/wp-content/uploads/2022/03/Lampas_NYE_L1002_pullertlampe_corten_photo_Eskerod_reddot_bestofthebest_2560x1440.jpg